Karin

Min oplevelse hos Roskilde Tandteknik har været positiv fra start til slut. Fantastisk sted, sødt og rart personale. Jeg følte mig i trygge hænder fra første gang jeg satte mig i stolen til forundersøgelse.  Min mand og jeg fik forklaret hele forløbet grundigt og i en omhyggelig, rar og afslappet stemning. Allerde efter første gang, gik vi derfra med en rigtig god fornemmelse og et skriftligt tilbud.

Forløbet gik som ”smurt”, der var hele vejen igennem et godt samarbejde mellem Sasha og min tandlæge.

Jeg valgte at få fjernet mine sidste tænder i overmunden og få 4 implantater isat. I undermunden kunne jeg bevare de 6 forreste tænder. Løsningen jeg valgte blev en aftagelig bro/ hestesko formet overprotese, uden gane, med 4 trykknapper. I undermunden valgte jeg en unitor med bøjler om mine egne hjørnetænder, designet så elegant, at bøjlerne ikke er til at se.

Det færdige resultat er blevet helt perfekt, og den afsluttende regning stemte på øre med det givne tilbud. Jeg vil til en hver tid anbefale Sasha Pallisbeck og hendes personale, til andre der ønsker den mest professionelle, venlige og reelle behandling.

Jeg er en meget glad og tilfreds kunde.

– Karin.