Zanne Willemoes

Lab. tandtekniker i aftagelig protetik

Uddannet Laboratorie tandtekniker i 1976 fra Tandteknikerskolen. Mine specialer er implantat-, trykknap- og hybridproteser, samt naturlige indfarvninger af tandkød og gumme.

Jeg brænder for håndværket og jeg sætter en stor ære i at gøre ekstra meget ud af detaljerne, så vores kunder kan opnå et så naturligt resultat af deres behandling, som overhovedet muligt.

På klinikken er jeg ansvarlig for laboratoriet og nyder dagligt at sætte mit præg og bidrage til vellykkede behandlinger udført med omhu, erfaring og nærvær. Vores motto på klinikken er, at vi ikke er tilfredse før du er – og det er noget vi i høj grad efterlever hver eneste dag.

Rent privat er jeg en stolt mormor, jeg holder af at vandre, både ude i verden, når jeg er på ferie men også bare herhjemme i hverdagen. Og så er jeg frivillig ved forskellige arrangementer, hvor der er brug for en ekstra hånd.

Jeg ser frem til at møde dig på klinikken.