Nøglen til god mundhygiejne er daglig omhyggelig rengøring af tandprotese, gummer, de naturlige tænder, trykknapper og implantater.
SÅDAN VEDLIGEHOLDER DU DIN TANDPROTESE
- Børst protesen grundigt, mindst 2 gange dagligt. Brug ikke tandpasta på selve protesen. Tandpasta indeholder slibemidler, der kan skade overfladerne. Anvend i stedet ”Tandrens” som er udviklet til tandproteser. ”Tandrens” og tandprotese-børste kan købes på klinikken.
- Børst gummerne, de naturlige tænder, trykknapper og implantater med en blød tandbørste, med almindelig tandpasta, mindst 2 gange dagligt. Har du implantater, rengøres protesens underside omhyggeligt, især omkring og i tryklåsene. Husk at hvis du har implantater, bør de efterses og renses grundigt ved egen tandlæge, min. 1 gang årligt.
- Læg tandprotesen i eddike (alm. lagereddike, evt. farveløst) ca. 10 min. dagligt, da det forbygger ophobning af tandsten på protesen og reducerer misfarvning.
- Skyl protese og mund efter hvert måltid.
- Ønsker du ikke at sove med protesen om natten, lægges den renset og aftørret for at undgå bakteriedannelse.
- Husk dit halvårlige tandproteseeftersyn.