46 36 77 70 [email protected]

Sasha pallisbeck

Ejer og Aut. Klinisk Tandtekniker

sasha pallisbeck på klinikken

Sasha Pallisbeck

Jeg er født og opvokset i Roskilde og har haft en naturlig interesse for tandteknikerfaget siden jeg var barn, da også min far var selvstændig klinisk tandtekniker.

Fagligt

Uddannet i 2008 ved Panum Instituttet i København samt Institut for odontologi og oral sundhed, Aarhus Tandlægeskole.

Jeg har ejet og drevet klinik siden 2010. I 2012 overtog jeg min fars klinik som jeg med stor faglig stolthed fører videre.

Jeg brænder for mit fag, videreuddanner mig løbende, har en passion for håndværket og ikke mindst for at kunne give mine patienter en bedre tyggeevne og et smukkere smil. For mig går det funktionelle, det æstetiske og det kosmetiske hånd i hånd. En tandprotese skal være naturtro og højne livskvaliteten for den enkelte. I min optik har forfængelighed ingen alder.

Jeg anskuer en tandprotese som et stykke brugskunst.

Som behandler trækker jeg på min erfaring inden for åndedræts- og traumeterapi og benytter relevante teknikker i mit møde med patienter der døjer med tandlægeskræk. Det er vigtigt for mig at du føler dig tryg, set og hørt, så vi i gensidig tillid kan påbegynde en god behandling.

Jeg har i 5 år været aktivt bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af Klinisk Tandteknikere, hvor jeg primært beskæftigede mig med efteruddannelse, kurser, uddannelsesudvikling samt overenskomst.

Det er et must for mig at være på forkant med nyeste teknologi men jeg forholder mig kritisk og sætter stor ære i det manuelle håndværk. Jeg efteruddanner mig løbende og har specialiseret mig i naturtro, implantatbårne kliktandproteser.

Jeg ser frem til at møde dig på klinikken.
– Sasha